Fakta om hjerte-karsygdom
Mindst 200.000 har iskæmisk hjertesygdom. Det er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark og årsag til mere end 1.000 tidlige dødsfald (under 65 år) om året. Hertil kommer en stor gruppe af patienter med risiko for at udvikle hjertesygdom. Patienter med diabetes udgør en væsentlig del heraf. Knap 140.000 indlæggelser årligt (13 % af samtlige indlæggelser og 17 % af det samlede sengedagsforbrug) betyder, at hjerte-karsygdom er en af de største sygdomsgrupper. Udgifterne til den medikamentelle behandling er stigende.
Årsagerne til hjerte- karsygdom
Udvikling af iskæmisk hjertesygdom skyldes et samspil af mange faktorer, hvoraf nogle kan påvirkes, bl.a. livsstilsfaktorer (rygning, fysisk aktivitet og kostvaner), psykisk arbejdsmiljø (fx stress og skifteholdsarbejde) samt biologiske faktorer (blodtryksforhøjelse, forstyrrelser i blodets kolesterolindhold m.v.). Der findes en tydelig sammenhæng mellem risiko for hjerte-karsygdom og levekår eksempelvis socioøkonomisk forhold, uddannelse, sociale netværk og arbejdsmiljø. Trods de senere års fald i antallet af dødsfald pga. iskæmisk hjertesygdom er udviklingen bekymrende. Antallet af indlæggelser pga. hjerte-karsygdom har været støt stigende inden for de sidste 20 år.
Hvordan kan hjerte-karsygdom forebygges?
Det er veldokumenteret, at sund levevis og et godt psykisk arbejdsmiljø mindsker risikoen for udviklingen af hjerte-karsygdom. Undersøgelser har vist, at hvis raske mennesker ændrer deres livsstil med mere fysisk aktivitet i dagligdagen, øget indtag af frugt og grønt, reduceret indtag af mættet fedt og det samlede kalorieindtag samt ophører med at ryge, kan forekomsten af hjertekarsygdom reduceres meget betydeligt. Personer med særlig risiko for udvikling af iskæmisk hjertesygdom, dvs. personer med arvelig disposition, forhøjet serumkolesterol, højt blodtryk, storcigaretrygning, svær overvægt og diabetes har i særlig grad behov for en målrettet indsats. Effekten på udvikling af egentlig hjertesygdom er særlig markant i denne gruppe. Særligt udsatte erhvervsgrupper er ufaglærte arbejdere. Tilbud om integreret individuel tilpasset hjerterehabilitering, som omfatter livsstilsintervention (fysisk træning, støtte til kostændring og støtte til rygeophør m.v.), patientundervisning og psykosocial omsorg samt medikamentel forebyggende behandling, kan bidrage positivt til hjertepatienternes fysiske, psykiske og sociale funktion samt livskvalitet. Hertil kommer betydelig reduktion i risikoen for genindlæggelse og død.
Kilde: ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10", udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, september 2002.