Fakta om Kronisk obstruktiv lungesygdom: KOL (rygerlunger)
Ca. 200.000 mennesker lider af rygerlunger, og antallet er stigende. Sygdommen fører til ca. 3.000 dødsfald årligt og er dermed den fjerdehyppigste dødsårsag. Især blandt kvinder har sygdommen udviklet sig foruroligende i takt med ændringerne i kvinders rygemønster. Det skønnes, at der årligt indlægges 15.000 personer på grund af KOL. Antallet af sengedage for kvinder på grund af KOL er fordoblet inden for de seneste 10 år. I alt 700 personer får hvert år tildelt helbredsbetinget førtidspension på grund af KOL.
Årsager til rygerlunger
Rygerlunger (KOL) er en sygdom, der har store helbredsmæssige konsekvenser for den enkelte, og som medfører en betydelig overdødelighed. 85-90 % af alle KOL-tilfælde skyldes rygning. Ca. 15 % af alle rygere udvikler KOL af varierende sværhedsgrad. Ud over at medføre hoste og opspyt påvirker rygning lungefunktionen ved at fremskynde den aldersbetingede lungefunktionsnedsættelse. Miljøfaktorer, herunder arbejdsmiljøfaktorer, kan også i visse tilfælde være medvirkende til sygdommens udvikling og forværring. Sygdommens sværhedsgrad afhænger af individuelle faktorer, men det samlede tobaksforbrug (antal cigaretter gennem årene) er den risikofaktor, der stærkest hænger sammen med lungefunktionsnedsættelsen og dermed funktionsbegrænsningen ved KOL. Patienternes dagligdag er præget af tabt lungekapacitet, med gener i form af kortåndethed, hoste, og opspyt. Sygdommen udvikles gradvist med lejlighedsvise tilfælde af akut forværring i symptomerne, som følge af komplicerende lungebetændelser.
Hvordan kan rygerlunger forebygges?
Den grundlæggende og langsigtede forebyggende indsats over for KOL er rettet mod rygning. Især er det væsentligt at forhindre at børn og unge begynder at ryge, og at der tilbydes hjælp til rygeophør til motiverede rygere. Særligt intensive rygeafvænningsaktiviteter bør kunne tilbydes rygere med begyndende symptomer på KOL. Der er sikker viden om, at rådgivning om tobak ved lægekonsultation øger chancen for rygeophør, og at efterfølgende støtte til rygestop, herunder brug af nikotinerstatningsmidler, kan øge succesraten betydeligt. Måling af lungefunktion hos storrygere kan sikre kendskab til den tidlige udvikling af KOL. Med hensyn til tertiær forebyggelse er der sikker viden om en positiv effekt af behandling med luftvejsudvidende medicin og rehabiliteringsprogrammer med fysisk aktivitet, der medfører en forbedring af tilstanden og øget livskvalitet. Derudover kan iltbehandling på veldefinerede behandlingskriterier ved svær KOL give øget overlevelse.
Kilde: ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10", udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, september 2002.