Fakta om overfølsomhedssygdomme
Mere end hver fjerde voksne dansker oplyser, at de i løbet af et år har haft en eller flere overfølsomhedssygdomme. Hver femte har haft astma, høfeber og anden allergisk snue – en tilsyneladende fordobling siden 1987. Godt 5 % mænd og mere end dobbelt så mange kvinder oplyser, at de i løbet af et år har haft allergisk eksem. Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og omkring hver femte barn udvikler i dag børneeksem, næsten fire gange så mange som for 40 år siden. Udgifterne til astmamedicin til voksne beløb sig i 2000 til knap 755 mio. kr.
Årsager til overfølsomhedssygdomme
Overfølsomhed viser sig ved en øget tilbøjelighed til at reagere på en række forskellige ikke nødvendigvis skadelige påvirkninger. Man taler om en allergisk reaktion, hvis immunsystemet er inddraget, og kalder påvirkningen allergener. De udløste symptomer kan dog være af samme karakter og styrke, selvom immunsystemet ikke er inddraget. Man kan ikke udpege en enkelt faktor som årsag til stigningen i forekomsten af disse sygdomme. Udover kendte allergener som fx pollen, skimmelsvampe, husstøvmider, dyrehår og kemikalier kan faktorer som rygning under graviditet, småbørns udsættelse for passiv rygning, luftforurening fra fx trafik forstærke og måske fremkalde overfølsomhedssygdomme, men de præcise sammenhænge er til dels ukendte. Også arvelige faktorer har betydning for udvikling af overfølsomhedssygdom.
Hvordan kan overfølsomhedssygdomme forebygges?
Forebyggelsen af overfølsomhedssygdomme skal tage udgangspunkt i den allergiform, det drejer sig om. Kun for kontaktallergi og til dels for fødevareallergis vedkommende er der sikkert grundlag for effekt af primær forebyggelse, henholdsvis ved begrænsning af udsættelse for allergener i miljøet og ved amning. For luftvejsallergi og astma er der også et betydeligt primært forebyggelsespotentiale bl.a. i relation til arbejdsmiljøet og indeklimaet i fx hjemmet. Også forhold i udeluften har betydning. Men der mangler stadig viden på området. Derfor må der overvejende satses på sekundær forebyggelse med tidlig opsporing, udredning samt udarbejdelse af behandlingsprogrammer omfattende miljøsanering, forebyggende behandling og patientuddannelse. En tidlig indsats forbedrer prognosen for astma og kan måske nedsætte risikoen for udvikling af andre overfølsomhedssymptomer/allergier. Den tertiære forebyggelse omfatter rehabilitering med vedvarende medicinsk behandling og optimering af den fysiske funktionstilstand.
Kilde: ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10", udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, september 2002.