Fakta om psykiske lidelser
Knap 2 % af den voksne befolkning angiver, at de har en langvarig psykisk lidelse – lidt flere blandt kvinder end blandt mænd. Næsten 10 % af voksenbefolkningen oplyser, at de indenfor en 4-ugers periode har skåret ned på deres arbejde eller andre aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer. Forekomsten af godt psykisk velbefindende er uændret omkring 50 % i befolkningen i perioden 1994-2000. Den er mindst i gruppen af lavtuddannede, blandt helt unge og meget gamle. Psykisk sygdom er årsag til en femtedel af alle sengedage og en tredjedel af alle helbredsbetingede førtidspensioner.
Årsager til psykiske lidelser
Psykiske lidelser omfatter et meget bredt spektrum af sygdomme og tilstande, fra de alvorlige psykiske sygdomme over lidelser som depression, kronisk angst- og stresstilstande til lidelser som udbrændthed, nervøsitet m.v. Årsagerne er meget sammensatte. Arvelige, sociale og psykologiske faktorer indgår. Således er fx den tidligere skarpe skelnen mellem "endogene" og "reaktive" depressioner nu forladt til fordel for en mere dynamisk model, hvor man anskuer den enkeltes robusthed i forhold til at udvikle – eller modstå – fx depression, som følge af ugunstige ydre livsbegivenheder. Børn og unge er en særlig vigtig målgruppe for forebyggelse, for det er ikke mindst under opvæksten, psykisk robusthed grundlægges. Børn født af misbrugende mødre eller født af forældre med psykiske lidelser er en særligt udsat gruppe. Det psykiske arbejdsmiljø er af stor betydning. Fx kan arbejdsrelateret vold eller mobning føre til Posttraumatisk Stressforstyrrelse (PTSD) og angst. Herudover kan langvarig stress føre til depression og arbejde med omsorgskrævende mennesker kan under ugunstige betingelser føre til udbrændthed (psykisk nedslidning). En tidlig og effektiv behandling kan i noget omfang forebygge videreudvikling af visse psykiatriske lidelser og mindske de enkelte sygdomsepisoders længde. Og i mange tilfælde bidrage til at mildne de ofte alvorlige sociale konsekvenser i form af misbrug, vold og udstødelse.
Hvordan kan psykiske lidelser forebygges?
Tidlige indgreb overfor fødselsdepression og andre situationer, der kan medvirke til at skabe en dårlig mor-barn-relation er grundlæggende vigtig. Børn og unges udvikling støttes i øvrigt ved: at beskytte mod omsorgssvigt og overgreb, at bekæmpe mobning, at forebygge vedvarende stress, at støtte udvikling af selvværd, at modarbejde udstødning og isolation. Kommunernes tværfaglige grupper er et vigtigt element for den tidlige indsats på børneområdet. Primær forebyggelse for voksengruppen må ske på bl.a. arbejdspladsen ved at bekæmpe dårligt psykisk arbejdsmiljø, fx arbejdsrelateret vold, mobning, øge den enkeltes indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen samt bekæmpe årsagerne til langvarigt stress. Arbejdspladsen er samtidig et væsentligt element i den enkeltes identitet, netværksdannelse og væsentlig for den psykiske sundhed. Praktiserende læger spiller en vigtig rolle for tidlig indsats i forhold til psykiske lidelser. På flere områder er der kommet nye screeningsinstrumenter og vejledning (fx depression, aldersdemens m.v.), rettet mod at udsætte funktionstabet gennem at bibeholde trygge rammer i hverdagen, etablering af demens teams m.v. De praktiserende lægers tidlige og grundige behandling af sager med langvarigt sygefravær er endvidere vigtigt i forebyggelsen af udstødelse fra arbejdsmarkedet.
Kilde: ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10", udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, september 2002.